Follow by Email

torsdag den 26. februar 2015

Hey Wild-West-mor, hold lige min grumset-pink plyskanin.

Skal til fastelavn på Daniels specialskole i eftermiddag med begge unger.

I invitationen har vi (jeg) i forældreudvalget (- der går 4 i Daniels klasse og jeg blev valgt ind med et imponerende antal stemmer...) skrevet, at de voksne også gerne må dukke op i forklædning.

For er der noget med udklædnings-fester så er jeg en af dem, der gerne går all in og synes de andre er nogle fuldblods-skvat, hvis ikke de gør det samme.

Og man skal helst leve sig ind i rollen som den man er klædt ud som. Ellers er det jo bare spil for galleriet.

-Hvad?

Nå men derfor piner det mig også lidt at jeg til den slags arrangementer som regel lige skal passe på et eller andet børne-krimskrams som TOTALT ikke passer ind i forestillingen:

 
Børn. - Piller altid ved ens selvbillede....

onsdag den 18. februar 2015

Kaos i Kontekst

Den 5-årige havde legekammerat - en dreng - med hjem fra børnehaven i går.

Samtidig havde jeg så Lærkes storebror (8 år på papiret, 3 år inde i sit hoved) i huset.

Det plejer at gå nogenlunde..... - så længe jeg trækker min drengs opmærksomhed og krop væk fra lillesøsters intim-zone (som går i en radius af 8 km rundt om hende og hendes gæst, mod normal 5 en halv km).

I går gik det strygende. Selvom storebror har sine udfordringer, udvikles han hele tiden og således viste han faktisk denne gang begyndende accept af at det ikke var ham, der havde en legeven med hjem.

Til gengæld traskede han og jeg ud i køkkenet hvor en af os havde en fest med at hælde vand i alle skåle, fade, kopper, gryder... og til sidst i brødristeren.

Bagefter listede vi ovenpå i soveværelset og fik fjernsynet til at gå en lille smule agurk fordi den, der havde remoten, gerne ville se hvad sådan en tingest egentlig kunne præstere når man trykkede på 4 knapper samtidig. Mens den remote-frie af os faktisk slappede af og lyttede til idyllisk leg fra værelset inde ved siden af.


Da C kom hjem fra job lå der kun elleve liter vand tilbage på køkkenbordet og trehundrede millioner stykker legetøj i et spor gennem stuen og op ad trappen plus tv'et i soveværelset kunne stadig tændes og man kunne da vælge mellem TV2 NEWS og Kanal 4.

Derfor smilede jeg lykkeligt op i fjæset på ham. Kan ikke lige huske om det var gensidigt.

mandag den 26. januar 2015

Stilleben....

Der er dem, der mener man ikke behøver se i ALLE boligens rum her bor børn.

Og så er der Den lille Selvkørende.

Som forleden tog badeværelset i besiddelse med alle sine lidt over 2 bøtter, tasker & baljer fulde af smukkeserings-krimskrams.

Så meget for den drøm om sort sæbedispenser fra "Day-living" som eneste synlige item i vådrummet.









fredag den 23. januar 2015

Om lidt. Bli'r her stille (og røvkedeligt).

HmmmmmmmmMMMMMM!!


Der er noget med Den lille Selvkørende skal starte i skole om få måneder.


Der er også noget med jeg har skrevet om hende sårn et par gange herinde gennem de sidste 4-5 år.


Måske med nogle illustrationer også.


Måske også med nogle illustrationer hun ikke lige vil vælge nogle af som profilbillede på sin egen facebookprofil. Hvis vi virkelig SKAL være så fremsynede.


Måske har jeg tilmed skrevet noget hun ikke gider citere i en skolestil hun skal skrive om et par år (selvom jeg ikke kan komme i tanker om hvad det skulle være).


Måske har jeg også lyttet lidt til Lola (det Braldrende Belærende Ballon-hoved, som jeg plejer at være irriterende enig med på en rætti rætti irriterende måde) på det seneste.


Måske skulle jeg bare prøve at forebygge en fremtidig 6-7-årig, der ringer til Børnetelefonen og melder sin mor for Omsorgssvigt ved f.eks. at have lavet denne tegning til bloggen engang:


 
 
Jep. Forebygge. Nok meget klogt træk dér, fru Mor til frøken Selvstændigt Væsen med Mange Stærke Meninger og hvordan Verden bør Behandle Hende.
 
 
Såååå slut med at skrive og tegne om det kære væsen.
 
 
Pis osse. Man må sgudda heller aldrig noget der er sjovt her i samfundet (vælter spillebrikker ned fra bord og går hen og står på hovedet op ad dør skrider ud og ryger!!).
 
 

 
 

mandag den 19. januar 2015

Hvornår er der rygepause?

Ikke for noget.

Men dengang jeg var lille og spillede brætspil med min far og storebror (f.eks. ludo eller ludo).

Og blev sur når jeg var ved at tabe.

Så fejede jeg alle brikker af spillepladen og gik hen og stod på hovedet op ad en dør.

.......... Iøvrigt nogenlunde det samme show jeg sætter op den dag idag, når jeg stilles i en urimelig situation af tilsvarende tung kaliber. Mumler bare "Alle har cement der hvor jeg har hjerne". Og skrider ud og ryger istedet for at stå på hovedet. Men nu har jeg jo heller aldrig sagt jeg er Alle Forløsende Stemningers Moder, veller? Det lader vi Thomas Blachman (og Paris-Charlie om).

Til gengæld er jeg mor til et væsen på 5 år. Som i sin relativt korte levetid har udviklet en så sirligt finpudset evne til at gradbøje alle verdens (og brætspils) regler til egen fordel, at det ville sende selv det største bralder af en levebrødspolitiker grædende hjem til sin hvidpudsede matrikel og gemme sig.



Kan hun ikke bare smide med NOGLE af brikkerne og stå en lille smule på hovedet????

mandag den 12. januar 2015

Daniels redningsaktion

Så var afløbet stoppet så det sejlede med vand ude på badeværelset.

Kloak-risten sidder i gulvet pænt langt inde under skabs-elementerne, hvis underside befinder sig 20 cm over samme gulv. Omkring 18 cm nede under denne rist sidder der et filter. Så fast at det kræver man kan stå LODRET lige over hullet og bruge begge hænder og en lang bidetang for at vriste den satan fri og få den renset for slamfarvet splat.

Men først skal man som sagt ligge i en fysisk umulig stilling for bare at nå ind til risten og fjerne den og derefter ligge i samme stilling for (ude af stand til at kigge ned og se hvad hænderne foretager sig) at rave ned  til næste udfordring.

Daniel sad på gulvet et stykke væk og så på imens.......

Han lagde samtidig ører til mine verbale udtryk for hvordan jeg selv syntes det gik med Projekt Skide Hamrende Hørmeren:



Så spørger drengen - den lille hjerteknuser. Som snart er 8 år men som endnu har til gode at fatte de sammenhænge som et barn på 4 år forstår:

"Er du sur mor?".

Hvilket ikke er noget helt nyt selvom det stadig kommer bag på mig at han har taget vældig mange abstrakte begreber til sig og knytter dem rigtigt til de rigtige sammenhænge (også her.......).

Mig: "Ja jeg er sur. På det her lorte-filter som jeg ikke kan få op, Daniel!"

Ved I hvad så han gør? Det kære væsen kan se hans mor er i en slem slem knibe og han vil så gerne hjælpe, åbenbart, for det næste han spørger om er: "Ma låtte døren?"

For helvede mand. Drengen foreslår at han lukker døren! Ikke så vi to kan arbejde uforstyrret, men alene fordi han bare gerne vil gøre noget - det eneste han lige kan komme i tanke om og det eneste han kan finde ud af i situationen - for at redde sin mor ud af skærsilden (ja skærsilden. Nej jeg mener ikke der ligger nogen undertoner af selv-ynk i valget af ordet).

Så naturligvis sagde jeg taknemmeligt ja til dør-luk. Og simulerede under resten af operationen overfor knægten, at det at afskære os (fra at råbe på assistance inde fra stue-gemakkerne) var lige det "redskab" jeg manglede for at få skred i sagerne derinde under, med kinden mast ned i brakvand.








fredag den 9. januar 2015

Alle veje fører til Nirvana

Kom igår til at starte en debat på facebook om hvornår noget er acceptabel brug af ytringsfrihed og hvornår ytringsfrihed bliver brugt til at provokere nogle andre unødigt.

....................



.....................



Er du gal? Hvor kan ens pointe let blive misforstået.

Konverterer til Buddhismen og tjekker ud for denne gang (iøvrigt ser jeg skide cool ud når jeg mediterer, ikke?).